 |
Verdens hårdeste cykelløb |
|
Verdens hårdeste cykelløb |
Christian blev interviewet af P3 Touren - hør her hvordan det gik ...
Jeg har først efter turen fået fat i billeder fra målområdet. Faktisk har jeg fået fat i rigtigt mange gode billeder - kunne sagtens trætte jer alle sammen med billeder og historier i flere timer... men har valgt at bringe de billeder der siger mig mest her... håber du vil nyde dem ligesåmeget som jeg nød turen.
Med venlig hilsen
Christian Krause
Her er vi i målområdet i Annapolis - helt nede på havnen!
Efter at have fået lidt luft gik vi fra målstregen og op på scenen... så fik vi vores "Officiel Finisher" medalje hængt om halsen.
Fantastisk landskab - brutalt og hårdt!
Her er den nedkørsel som jeg nævnte tidligere, fra højlandet ned til Borego Springs, der er byen man kan skimte nede i dalen.
Nedkørslen kaldes Glaselevatoren - fordi man kan se så langt ud og ned... jeg kom op på ca. 83 km/t - overhalede to andre cykelryttere og en bil.
Igen flot og brutalt landskab.
Her er det lige uden for Flagstaf i Navaho Country - området der er et reservat for Navaho indianerstammen, med eget politi osv osv.
Torben giver den gas igennem The Midt West - her er vi i Kansas...
Lige inden vi skulle til at køre op i the Appalacians bjergkæden, så mødte jeg en kvindtlig solokører - Kathy. Sej kvinde... hun lå på det her tidspunkt på 2. pladsen i kvindernes klasse... bare tænk jer, 5.000 km, nøj hvor sejt!
Her er det John der kæmper i voldsom regn i West Virginia.
Torben får også prøvet regnvejret i West Virginia.
Her er det enten Torben eller Christian (svært at se på billedet) på vej op af et bjerg i Rocky Mountains.
Et billede fra kampen med Crank Addicts - hvor vi de sidste 18 timer stort set kørte cykelløb om placeringen. Vi endte med at æde dem, og kom i mål før dem med 4 minutter - men eftersom de startede 11 minuttere senere end os, så blev de nr. 6 og vi blev derfor nr. 7. Sjov kamp - som vi vandt (moralsk sejr).
God illustration af ruten over USA.
Flot sceneri...
Colorado bjergene... kan du forstille dig cykle igennem dette bakkede landskab? Vi gjorde det!
Hej alle sammen. Vi cyklede de 5.000 km på 6 dage, 3 timer og 39 minutter - hvilket gav os en samlet 7. plads.
Rekorder... Men det betyder faktisk flere rekorder!
1/ Ingen danskere har gennemført RAAM hurtigere end Team 4 Danes, hvorfor vi har rekorden som de hurtigste danskere!
2/ John er, med 52 år, den ældste dansker der har gennemført RAAM!
3/ Vi kunne sikkert finde flere - men faktum er, at vi alle er super stolte af vores resultat. Alle gav sig fuldt ud... både ryttere og crew.
Der er kun 3 andre danskere der har en Race Across America Official Finisher Medal - og det er Cris McDonald samt Hans og Frederik fra sidste års to-mands hold. Jeg skal nok få skaffet nogle billeder af øjeblikket, hvor vi får vores medaljer hængt om halsen...
Vi holdt vores målsætning sat hjemmefra, hvor vi ville komme i mål omkring de 6 dage, fordi vindertiden de sidste tre år lå omkring de 6 dage og 3 til 5 timer. Vi havde derfor håbet på, at få en højere placering end nr. 7 med den gode tid - men der var bare andre stærkere hold med i løbet... flot gået af de hold.
Vi har kørt de 5.000 km med en gennemsnitshastighed lige over 33 km/t - og her er der vel og mærke tale om et samlet gennemsnit, inkl. klatren over 3 bjerge - igennem 3 ørkener - over diverse store floder - hele Midt West og meget, meget mere.
Tusinde tak for alle mails, sms samt andre beskeder der er givet til os igennem Facebook, Twitter samt lign. medier. Meget overvældende og fantastisk rørende... så tusinde tak for det!
Jeg mangler at få fat i de "fede" billeder taget ude på ruten af vores crew og især billeder fra målområdet, fordi tiden siden vi forlod USA og ankom retur til Danmark er gået med oprydning, genoptræning - og ja, cykling igen. Holdet landede i Kastrup lufthavn, hvor en mindre modtagelseskommitee tog imod os med flag og stor jubel... fedt fedt fedt! Tak for det...
Men jeg har en aftale med de personer der har taget billeder - så jeg kan få fat i dem - og smide de bedste ud her på sitet i en ny blog historie.
Billedet her er fra Californien, Oceanside, hvor vi stort set kun lige er startet. De første 500 meter kører man ad strandpromenaden, og drejer derefter man ind mod landet og op af bakken - og billedet er taget af en officiel RAAM fotograf, der står fantastisk placeret. I baggrunden ses Stillehavet, palmer - ja den er ligesom på film.
Alle 4 mand klarede turen helt fantastisk. John havde lige inden klatreturen op over Rocky Mountains lidt bøvl med det ene knæ, men efter lidt hvil kom John retur på cyklen, og bare brændte gummi af mod asfalten resten af turen mod mål. Fantastisk come-back!
Vi formåede at holde fast i planen lagt hjemmefra - og alle de udfordringer vi mødte undervejs, der ellers kunne have knækket vores plan, dem overvandt vi på bedste holdmaner, hvor såvel ryttere som crew var med til at finde på løsninger på opståede problemer.
Det betød også, at vi havde en cykel kørende hele tiden - vi tabte ikke så meget som et sekund i skift eller lign. Det i sig selv var fantastisk, fordi vi kunne betragte andre hold tabe tid på skift, punkteringer med videre... stort skulderklap til hele crewet for at det kunne lykkes.
Her står jeg med min rigtige gode ven - og crew mand - Scot Nichols lige inden starten. I bagrunden ses andre crew folk... de var årsagen til at det var muligt for os ryttere og gennemføre turen.
Her ses flere af crew folkene... bemærk Jeppe yderst til højre, der stort set nok var den der sov mindst på hele turen. Jeppe optog video stort set hele tiden, og resultatet bliver en dokumentarfilm, som vi planlægger på skal vises i en Københavnsk biograf - hvor ryttere, crew, venner, bekendte, sponsorer og alment interesserede kan komme ind og se dokumentaren. Efterfølgende kunne det tænkes, at TV (enten TV2 eller DR) var interesserede i at vise dokumentaren... vi får se!
Inden starten var der inspektionn af cykler, lygter, cykelsko, biler, reservehjul og andet grej der skulle bruges under turen. God planlægning hjemmefra samt en enkelt generalprøve på hotellet betød - at vi gik glat igennem inspektionen.
Her er det officielle holdfoto... unge og smukke kan vi ikke påstå at være... men flot tøj!
Tak til Xtreme for det suveræne tøj - og tak til alle sponsorerne, fordi de gjorde det muligt for os at gennemføre turen.
Mit (Christian Krause) eget bedste træk var formentligt i Borego Springs ørkenen, hvor jeg på en helt flad landevej i medvind kørte en 18,9 km strækning med et gennemsnit på 55,3 km/t. Fik jeg skrevet der var medvind? Kørte i tungeste gear (50/12) men det var slet ikke nok. Kadancen var over 100 - så jeg kunne have kørt hurtigere hvis jeg havde haft en tungere gearing!
Bedste nedkørsel var formentligt nedkørslen til Borego Springs ørkenen, der kaldes glaselevatoren. Her kom jeg op på 83,4 km/t, og jeg overhalede 2 andre cykelryttere samt 1 bil... det var dælme sjovt... og meget farligt... men hold kæft hvor de to ryttere gloede, da jeg kom susende forbi dem med over 80 km/t (de kørte nok kun 20 km/t)... meget motiverende at overhale med stor hastighed!
Der er mange, mange historier - som jeg håber på vi får beskrevet i nogle blogs med fede billeder - også selvom løbet er slut.
Men hvis du, din cykelklub, din arbejdsplads eller lign. skulle være interesseret i at få besøg af enten mig eller flere fra holdet til at fortælle om turen og vise lidt korte videoer og udvalgte billeder - så kontakt mig - så laver vi en aftale!
Written by Anja Falk Riecke.
Yesterday we were all at the racers meeting - here RAAM presented all the teams that are going to participate in the RAAM race today. There are both 2-, 4- and 8-persons teams, there is even a tandem team with 8 tandem bikes, pretty cool team.
Everybody was suppose to bring some kind of canned food from their native area (that will go out to charity in the local area), it was a way to check that everybody had read the entire rule book from start to end - and under article number "625 Sportsmanship" it was written, that you had to bring food from back home. Somebody had read the rules from last year and had brought a coffe cup ;o)m so they change the ting to bring each year.
All the teams went up to the stage for a groupfoto.
Here is our guys:
The Race Director went around and gave the microphone to a few selected teams, and of course Team4Danes (introduced as Team 4 Great danes in the sepakers) got picked and Christian got the chance to tell a little bit about the team and the charity, so now everybody knows that were are the Vikings from Denmark.
Afterwards we went down to the beach to dip our toes in to the Pacific Ocean, weird to think, that in maybe less than a week, we can dip our toes into the Alantic Ocean on the other side of the US. It is going to be sooo exceiting to get going on the fantastic road trip.
Here is Scott and Carsten...
Jeppe did some interviews while standing in the ocean.
Written by Christian Krause, rider #419D
This moring started out with a meeting between riders and crew. The crewchief (Kim Greisen) was given orders of what to do - who should do it... and so on.
After that - the crewchief and others from the crew went to a mandatory meeting, where all the crewchiefs were present.
Betty's Lot is being used for team inspection, where alle bikes, vehicles and other equipment have to be checked by officials. There are so many rules - and we are talking about small stuff - but all has to be in order!
Setting stickers on the cars are almost done - here Kenneth and Christian Trollo (in the back) are working on "Race Across America" sticker.
Here is Chris Accetta in the Team4Danes shirt (to the left), Scott Nichols in the middle in his USMC Sniper t-shirt and Keld (to the right) - all looookkkkkiiiiiinnnngggg gooood! For those not aware of this, the crew on Team4Danes comes from two countries - Denmark and USA. Having locals on our team is a really a smart thing - they can adwise and communicate with the US authorities like we have no way of doing. Thanks you very much you US guys...
Skrevet af Christian Krause, rytter #419D.
Så er det snart ved at være tid... der er 48 timer til start!
Vi har været nede ved havnekajen (The Oceanside Pier) for at få udleveret vores sikkerhedsblinklys-advarsel-trekant-til-taget af bilerne. De er allerede sat på!
Sådan her ser vores følgebiler (Follow Vehicle = FV) ud. Vores holdnummer er påsat (T419), vores holdnavn har vi også fået printet ud og klistet på... så vi er klar til start meget snart. Man kan lige skimte højtalerne på vognen helt forrest på taget. Det er via disse højtalere vi modtager ruteguidance fra crewet "drej til højre om 400 meter... drej til venstre... mere fart... " osv osv... Som cykelrytter skal man bare cykle - crewet tager sig af alt andet, også fortælle os ruten hele tiden! Tak til crewet - de gør en fantastisk indsats!
Her er vores Recreational Vehicle (RV fremover) - hvor vi skal hvile nogle få timer i døgnet. Her er holdets læge, Anja, i gang med at fylde alle indkøbte varer ind i bilens mange rum.
Sådan her ser vores bolig ud de næste mange dage. Der er en dobbeltseng bagerst, hvor to ryttere vil have mulighed for at hvile. De to andre cykler imens - så vi konstant bevæger os fremad mod målet i Annapolis.
Vi har fundet det mest hyggelige hotel. Rent faktisk er det John (en af rytterne) der har fundet stedet på nettet, og booket det hjemmefra. Det er ikke ret stort -så vi har gården og gangene for os selv - og udnytter det fuldt ud. Der er ikke ret meget trafik ind og ud - ret heldigt og fedt for os... for vi fylder og roder.
Hver enkelt rytter skal have styr på deres egne ting. Når vi flyttes fra aktiv cykling - hvor hver rytter har sin egen følgebil - til hvile, så skal man have alle sine ting med sig. Der er mange detaljer at holde styr på. Hjelm, briller, handsker, skiftetøj, buksefedt, medicin, drikke, energi, spise, mere drikke, mere spise... men der er styr på det i disse kasser. De bliver mit operationssted de næste 7 dage, når først løbet går i gang.
Man skal passe på med at sige, at der er styr på det. Her er vores værelse - hvor vi bor 4 personer i alt, 2 ryttere og 2 crew. Vi fylder godt nok en del...
Her er det Karstens ting - der er super styr på alt! Nogle onde tunger hjemmefra siger ellers, at Karsten godt kan rode, men det kan man ikke se her...
I den anden ende af værelset holder jeg til... der er lige plads til alt... Her er fartmonstret der snart skal ud og stifte bekendtskab med de amerikanskelandeveje og bjerge. Vi har allerede været ude på træningsture - og det er super fedt at opleve stemningen i byen Oceanside. Nogle folk hilser og klapper, og ved lyskryds ruller alle børnene ned og hilser på os. De fatter ikke vi gider...
Her er værelser hvor kun crewfolk holder til... hum... meget mere roligt og ordenligt. Man kan se en af vores amerikanske crewfolk i baggrunden af billedet til højre -det er Chris Accetta, som også var crew på sidste års vindende 4 mandshold... hum pudsigt vi lige har fået fat i ham! Vi trækker alle mulige kort ud af ærmet, i fosøget på at gøre det så godt som muligt - og Chris man vise sig at være jokeren/trumpfen der gør forskellen!
Her er crewet - Maj (forrest), Anja (bagerst til højre) og Kenneth (okay den giver sig selv hvem han er...) i gang med at pakke en kasse til hver bil.
Vi nærmer os stadiet hvor vi meget snart kan melde os operativt klar... hvilket alle militærfolk godt kan genkende, stadiet inden slaget skal udspilles, og alle soldaterne gøres klar. Når de meldes operativt klar, så er vi tæt på krigens begyndelse... og man kan vel roligt godt sige, at der er tale om et slag her.
Skrevet af Christian Krause, rytter på holdnr. 419 - rytter 419D.
Når man kommer tæt på havnefronten, så er det dette syn der møder dig:
Det kaldes "Betty's Lot" (Bettys parkeringsplads) - og er stedet hvor alle rytterne får lov til at have 1 stk. følgebil klar til at følge rytterne. Startområdet ligger i baggrunden, så når en rytter sendes afsted, så kommer han forbi Betty's Lot, hvor hans følgebil holder klar, og den drejer straks ud efter rytteren, når denne er cyklet forbi. Hvert hold har en designeret plads, så der er totalt styr på hvem der skal ud næste gang. Det virker sgu!
I går - onsdag den 15. juni gik starten for RAAM soloryttere, der altså sendes afsted godt 3 dage før holdene. Løbsledelsen forsøger at skabe et løb, hvor alle deltagere vil komme ind over målstregen sådan nogenlunde samtidig (hvilket er over 3 dage), hvorfor vi alle sendes afsted med forskellige mellemrum. I dag var det altså tid for solorytterne at blive sendt afsted - og vi sendes afsted lørdag kl.14:17 lokaltid (Pacific Time).
Solokører og teams kørte en efter en ned af startrampen med 1 minuts mellemrum. Inden de kørte fortalte speakeren lidt om holdet, hvem de er - hvilken god sag de evt. cykler til fordel for... sådan skal det bare gøres! De er gode til det her de amerikanere....
RAW cykelrytterne - hvilket betyder Race Across the West - blev også sendt afsted i dag.. De cykler ca. 800 miles - hvor RAAM (Race Across America) er 3000 milles - altså 5.000 km. Nedenunder er et hold på 2 personer netop sendt afsted.
De cykler samme rute (altså RAAM og RAW rytterne) fra Oceanside og så derudaf, indtil "West USA" stopper i Durango. Vi skal så forsøge at indhente nogle af dem - men vi starter tre dage senere.
Startstedet er det samme - den amerikanske nationalsang synges - kæmpe setup ved havnefronten - som sædvanlig er alting stort i USA. Masser af mennesker og fotografer... fantastisk.
AF Anja Falk Riecke, Cykel-Doc
Forberedelserne til lørdagens start er i fuld gang, følgebilerne er ved at blive sat op med lys, højtalere, klistermørker m.m. holdet omkring den 3. bil hvor det hold cykelryttere der ikke cykler skal hvile sig, har været ude og hente forsyninger, blandt andet er der købt termokander til kaffe, snacks, mad og vand. Hele logistikken omkring holdet skulle meget gerne være helt på plads inden starten går på lørdag, så vi er forberedt på alle situationer.
Her er det mobile home, hvor rytterne skal hvile sig, lidt af en vogn.
Rytterne har været ude og lufte benene efter at have siddet stille de sidste par dage, har der været behov for at brænde lidt krudt af. Efter køreturen var det tid til udspænding for nogens vedkommende.
andre nød bare en cola...
Af Anja Falk Riecke, Cykel-DOC.
Så er vi endelig landet på vestkysten af USA, undervejs har vi haft lejlighed til at se store dele af lufthavnene undervejs især området omkring odd-size lugage har vi inspiceret. Christians hjemmebyggede fiskebur har vagt stor opsigt, men Karsten har skrevet sig selv ind på listen over kvajebajer ved at gemme en CO2 paron i sin cykeltaske uden at kunne finde den igen. Men nu ved vi at de rent faktisk scanner bagagen i katrup lufthavn.
her står de flotte fyre i Newark lufthavn.
Søndag den 12. juni blev Team4Danes inviteret i TV2 News studiet live til kl. 1730 sporten...
Først lidt makeup...
Dernæst i studiet - du kan se indslaget her: http://www.youtube.com/watch?v=tTvq-dLIDRQ
Team4Danes vil sørge for, at der kommer historier samt billeder, der beskriver og viser hvordan det går os. Det vil være stemningsbilleder, fartbilleder, naturbilleder - og forhåbentligt spændende og fasinerende fortæller om hvad vi oplever. Disse vil du kunne læse på vores blog - altså i dette område.
Men www.raceacrossamerica.org vil løbende give status over alle holdenes fremskridt, ligesom de har op til 8 videoteams ude og filme. Der kommer en daglig videoopdatering fra løbet, så mon ikke i vil kunne finde os der? Prøv at gå ind på deres side - der er flere muligheder for at følge med.
Her kommer der nogle links til RAAM siden, som giver dig mulighed for at følge os:
1/ Hvor langt er vi kommet i USA - vist på et kort? (How far have we moved shown on an animated map?):
http://www.raceacrossamerica.org/raam/animatedmap.php?s_N_Year_ID=34&race=54&cat=14 - til højre for kortet skal de klikke på "21 Team 4 Danes" // just next to the map choose #21 Team 4 Danes.
2/ Her kan du se Race Report for team # 419, Team 4 Danes: (Race Report for our team):
http://www.raceacrossamerica.org/raam/rcracer.php?s_N_Entry_ID=2738&s_N_Year_ID=34
3/ Det overordnede overblik - men hvor du selv kan finde Team 4 Danes (master RAAM overview, but you have to set up parameters your self):
http://www.raceacrossamerica.org/raam/rcrank.php?s_N_category_group=1&s_N_Race_ID=1
4/ Bliv medlem af vores Facebook-gruppe Team 4 Danes
Jeppe Gaardboe, who is a professional media expert and also a member of our crew, has made this 4:25 min video of our team.
Enjoy... do hope you all like it! http://www.youtube.com/watch?v=tJlD4waD48c (use link or just click on picture below).
Hvert år skal alle soldater i forsvaret bestå deres TTP (Træningstilstandsprøve). Man kan vælge at løbe, gå march eller cykle... I får tre gæt... rigtigt gættet, jeg valgte cykling.
Der er tale om en 20 km rute der skal tilbagelægges inden for et tidskrav, men der går altid ræs i den; "Hvem kommer først?".
Fra løbets start af lagde Christian Horsted hårdt ud med en hastighed lige under 40 km/t, og jeg fulgte bare med i baghjulet, og inden for kort tid, var der kun Christian & Christian i front. Jeg tog nogle enkelte føringer, men hver gang tog Christian føringen retur igen kort efter. Okay tænkte jeg - men så værsgo da og tag førringen. Da der manglede lige omkring 700 meter kunne jeg med kræfter i behold køre op på siden og lægge op til spurten. Jeg lagde ud - og fik vist nok bare lov til at køre i mål først.
Tiden blev 30 minutter og 54 sekunder - en gennemsnitshastighed på 38,9 km/t, og kun 8 sekunder foran Christian Horsted - der reelt set udførte 95 % af alt arbejdet. Jeg takker...
Lørdag den 4. juni tog Karsten, John og Torben til cykelløbet Melfar 24 Cup. Karsten var regerende mester for to-mandshold, hvor det gælder om at køre længst på 24 timer. Karsten havde således noget at slås for sammen med hans makker Kim.
Torben og John havde tilmeldt sig i kategorien 12 timer.
Billedet nedenunder siger næsten alt... Karsten og hans makker vandt to-holds kategorien!
Nøj hvor er jeg stolt af Karsten. På 24 timer var der mange der gav den gas. Faktisk var der mange rigtige gode ryttere, der lå meget tæt helt hen mod slutningen. Men Karsten formåede at spurte fra feltet i den sidste og afgørende fase af løbet, hvorfor Karsten og Kim vandt løbet med 6 sekunder foran nummer 2. (Er det ikke sindsygt at vinde et 24 timers løb med kun 6 sekunder?!).
Godt gået karsten... Juhu....
Super fedt... sweeeeeettttt!
Extreme har leveret det fedeste cykeltøj til os. Trøjen er bare en klasse over andre, læg især mærke til, at lynlåsen er skjult.
Bukserne har det bedste bukseindlæg jeg nogen siden har prøvet - og jeg vil være så grov at sige, at de nok er ½ gang bedre end Assos! Og det siger ikke så lidt! Super fede - og de bliver gode at køre langt i.
Her har jeg lige været ude på en lille trilletur på 100 km, for sådan lige at teste tøjet.
Hvad synes i?
As May has finished and June has taken over - the count down is slowly running out. I have earlier shown how much biking the member of Team4danes have done, and this will be the last update within this field.
I ended up being the most biking person in Denmark (well of those registed on www.bikelog.dk) but still - all 3 of us have done a pretty good training session in May... lets hope the training were enough!
Team4Danes - både ryttere og crew - havde en fantastisk generalprøve, hvor vi fik afprøvet i detaljer, hvordan vi har tænkt os at gennemføre løbet i USA. Lige fra strategien til selve taktikken - og det gik fint.
Planen var at mødes kl. 18 - gøre bilerne klar - og så køre kl. 19. Men det viste sig at tage meget længere tid og gøre bilerne klar, hvorfor vi først kom afsted kl. 21. (Første note i vores "lærebog" - teknikker tager bare tid!) Vi kunne ikke udskyde sluttidspunktet, så da vi startede havde vi kun 21 timer til vores rådighed, så vi nåede ikke hele den planlagte rute.
Det blev dog til 693 km på 21 timer, så jeg tror på, at vi reelt set godt kunne have nået målet på 810 km - hvis vi havde haft de sidste tre timer! (
Både Christian Trolle og Jeppe Gaardboe tog billeder fra turen - og dem skal i selvfølgelig ikke snydes for - her kommer der nogle af dem.
Du kan se flere billeder ved at følge dette link: https://picasaweb.google.com/116573284227963169625/Jpg02?authkey=Gv1sRgCPPWoYrXzsTjLA
Vores 24 timers test run startede med gennemgangen af strategien, hvordan vi ville udføre den (taktikken) og det var i detaljer, såsom hvem skulle køre hvilken bil!?
Vi havde lejet to biler til formålet - og Karstens og Gittes helt nye Opel gik så for at være et stort mobile home... hum... håber det rigtige mobile home bliver størrer!
Her er jeg (Christian Krause) igang med at køre mit skift...
Når vi cykler, så kører vi i makkerpar - altså 2 mand er aktive skiftevis og 2 mand er helt væk i mobile home og hviler, spiser, bader osv. De to aktive ryttere har hver deres følgebil - og kun en person cykler ad gangen. Den person der ikke cykler - han køres i følgebilen i forvejen ca. 20-25 km, og her vil han stå og vente på den aktive rytter kommer og skifter. Her står Karsten Hoffmann ved hans følgebil og venter - og i baggrunden kan man se mig (Christian Krause) kommende susende ind, klar til skift.
Her sker skiftet midt om natten, hvor Torben (i gult) skifter med mig. Torben og John er dermed færdige med at køre deres 3-4-6 timers skift, og vil herefter flyttes over i mobile homet. Det betyder, at det er Karsten og jeg, der skal til at knokle - og her er det altså mig der starter ud.
Her har Torben Skafte taget over og er den aktive. (Torben og John danner makkerpar, og det gør Karsten og Christian også). Det går susende stærkt når Torben straffer hans Specialized Sworks...
Der køres alle timer af døgnet - også når det er mørkt. Rytteren kører i bilens lys, men har også selv lygter på cyklen.
Her står jeg og venter på at komme ud og køre...
John Vammen træder også en ond cykel - godt med fart på!
Vi slap ikke helt fri for punkteringer - her er det Karsten der får ny slange isat af en crew member lånt til dagen.
Torsdag den 19. maj kl. 18 mødes (næsten) hele RAAM teamet - hvor både serviceteamet og ryttere skal gennemføre en generalprøve. Der er tale om at teste vores setup, som vi har tænkt os at gennemføre RAAM efter.
Ruten bliver 810 km lang - se ruten nedenunder - hvor vi forsøger at cykel hele ruten fra torsdag den 19. maj kl. 19 til fredag den 20. maj kl. 19. der er altså tale om 24 timers intensiv cykling, test af hvordan-gør-vi-dit og hvordan-gør-vi-dat!
Det bliver spændende... der kommer billeder og tekst fra det testløb senere... så bare følg med her!
In regards to our English reading fans - this blog story can be read in English, just click "Read more" - which in Danish is "Læs mere..." further down this page!
Jeg skulle gennemføre en 600 km tur i forbindelse med kvalifikation til et andet cykelløb senere dette år, og denne tur blev lidt ud over det sædvanlige.
Især ruten kan man løfte øjenbrynene over, idet starten gik i Næstved - og så til Sverige. Yes - de har bjerge derovre, det må man sige! Lige over 4.000 højdemeter på de 600 km cykling.
Her er det turen fra Næstved til Ljungby i Sverige...
Og her er det turen retur til Danmark
Efter at have kørt 540 km, så var jeg så uheldig, at min bagskifter gik ind i baghjulet - og både bagskifter, geardrop og baghjul var ødelagt.
Som man kan se på billedet, så forsvandt det ene pulleyhjul fuldstændigt - kulfiberskroget på bagskifteren blev klippet rent over af egerne i baghjulet.
Jeg forsøgte at skille kæden ad - det lykkedes - og så sætte kæden direkte på en af de miderste tandhjul på kransen og den lille klinge, for således at kunne køre i mål. Men efter 10 km forsøg måtte jeg opgive - kæden for op og ned i gearnene, og satte sig fast hele tiden.
Ny plan... ringe til en ven... det blev Steen Thomsen, der smed alt hvad han havde i hænderne (tænk her på, at der er tale om søndag tidlig aften) og kom ud med hans cykel og cykelsko (fordi han bruger andre klamper) så jeg kunne køre i mål på hans cykel... Tusinde tak Steen - fandme en guttermand.
Det lykkedes - kom i mål længe inden tidskravet - så min 600 km tur er registret og godkendt!
In the start of May - a very special letter came from the Danish Cycling Association.
It was my license... yeeaarrrr! I am feeling almost like the real thing now... ha ha ha... "show me the money"... well, let’s stick to ground and see some result first and lets be real, I am 44 years now - it might be 20 years too late! ha ha ha...
It is my current club; “Hørsholm Cykel Motion” (http://www.horsholmcykelmotion.dk/) that has given me a license - thank you very much guys!
Alle fire ryttere på Team4Danes giver dem max gas.
Således blev resultatet af april måned - her er de 10 mest cyklende ryttere i Danmark (altså af dem der er registreret på Bikelog.dk)
Torben, Karsten og jeg selv er registreret på bikelog.dk - og vi blev henholdsvis nr. 1, nr. 4 og nr. 8 mest cyklende - og jeg kørte endda ikke med på en 600 km træningstur, da jeg var på Bornholm. Men den 600 km tur får jeg midt i maj, så mon ikke jeg der stikker fra de andre, når vi taler om kørte km? Vi får se... hold selv øje med kørte km på www.bikelog.dk
In regards to our English reading fans - this blog story can be read in English, just click "Read more" - which in Danish is "Læs mere..." further down this page!
Sidst i april tog jeg en hel uge ud af kalenderen - jeg tog til Bornholm med min gode ven Torsten i en hel uge. Der blev trænet en del, og TV2 Bornholm arrangerede en træningsdag, hvor jeg cyklede sammen med TV værten Peter Tanev og nogle af de lokale, bakkevante og hårde cykelryttere - hvor der vel og mærke blev filmet under hele træningen. Det kom der et 5 min indslag ud af.
(TV2 stod på en bakketop og filmede, og det var vel og mærke top nr. 3 i træk... men først op skulle man jo! Den fik gaaaassss!)
Prøv at se indslaget på nettv: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=28-04-2011&videoid=14355
På Bornholm er der mange bakker - det blev til kortere ture, men meget hårde og intensive - og sikke bakker de har der - godt med intervaltræning.
Jeg kan fortælle til de nysgerrige, at Bornholm rundt, når man kører helt ude ved vandet hele vejen rundt, er 107 km - og en utrolig smuk tur. Kan klart anbefales. Hvis man hellere vil have bakker, så skal man ikke blive ude ved vandet, så skal man ind over land. Så får man også hvad man kom efter...
Interviewet blev kortet ned, lidt synd, fordi jeg i starten fortalte om hele projektet - og især om selve holdet. Vi er jo 4 stk. ryttere - men udfra indslaget lyder det som om, at jeg kører solo... jeg beklager overfor hele holdet - men sådan er TV folkene - de er sgu svære at styre!
Dette her var en samtale jeg havde på arbejdet, lige inden weekenden:
Hvad skal du lave torsdag? Cykle!
Hvad skal du lave fredag? Cykle langt!
Hvad skal du lave lørdag? Cykle langt med Rynkeby holdet!
Hvad skal du så lave søndag? Cykle hurtigt med Hørsholm Cykelmotion!
Hvad blev det så til?
Torsdag 31. marts: Regnvejr - men ud og træne. Det blev til 60 km i tiden 2 timer og 7 min. Den sidste time i mørke - tak for den fede LED Lenser P7 forlygte til batteribyen.dk!
Fredag 1. april: Tørvejr og det blev til 86 km i tiden 2 timer og 57 min.
Lørdag 2. april: Startstedet for dagens rute var i Allerød, ca. 15 km fra hvor jeg bor. Jeg kørte hjemmefra tidligt - og tog en stor omvej, fordi jeg gerne ville ud og træne lidt før... og det fik jeg så sandelig også gjrt! Pyhaa. Lidt træt kom jeg frem til Rynkeby startstedet og kørte dagens 80 km rute samme med Rynkeby Vordingborg holdet.
Et Rynkeby hold består af mange forskellige personer - hvoraf langt de fleste aldrig har siddet på en cykel før.
Maibrit - og hendes mand Brian - Vingsøe (hvor Maibrit er en af VIP personer på holdet - kendt TV vært - se billedet, du ved hvem hun er...) klarede den fantastisk... De 80 km blev kørt på 3 timer og 14 minutter, hvilket er lige under 25 km/t. Flot - men der blev kæmpet. Især benene og et andet sted på kroppen (ikke måsen, men meeeggggeget tæt på) synes at volde disse nye ryttere lidt problemer. Mon ikke de vænner sig til det hen af vejen? Men godt gået Maibrit... hun er edermame sej - en stor hestesko i meddelelsesbogen herfra! Nå ja Brian? - han er også sej, men det forventer vi jo fyrene altid er.
Søndag 3. april: Søndag er for mig lig med HCM dag. HCM står for Hørsholm Cykelmotion, hvor jeg kører med 1. holdet. Og lad mig bare sige det - de giver den gas. I dag skulle jeg tage mig sammen, for at holde mig med feltet. Efter ca 1 time gik det bedre, så var benene igen blevet varme, men jeg kunne da godt mærke de sidste dages træning - uden pause. Vi kørte de 85 km på 2 tmer og 29 min. - hvilket giver et gennemsnit på 31,7 km/t. Det lyder måske ikke af meget - men der var tale om intervaller, hvor vi til tider lå på 51-52 km/t, bl.a. igennem Gribskov. Vildt... men rasende sjovt også.
Formen er så små ved at indfinde sig... glæder mig til mere træning... mere asfalt.. og flere bakker.
Næste weekender byder på 300 km, og så bliver det 400 km og derefter 600 km ture i weekenden. Hum... er jeg mon klar til det?
Så kom der igen guf ind af døren. Denne gang er det fra vores sponsor af kompressionstøj - CEP!
I forsøget på at gøre det bedst muligt i USA, så benytter vi kun det bedste og den nyeste teknologi. Kompressionstøjet vil hjælpe vores ben, både når vi cykler, men også når vi hviler/restituerer, såvel under træningerne i Danmark som under selve løbet i USA. Derfor har leverandøren leveret en pakke guf til hver af os fire ryttere.
Nyheden for år 2011 er kompressionssokker til cykelryttere - dem glæder jeg mig meget til at benytter! De virker utroligt gode, og "klemmer" lige tilpas/tilstrækkeligt på læggen og foden... når de er afprøvet vil jeg vende tilbage.
De grønne sokker er løbesokker - som mange af jer sikkert kan genkende fra konkurrencer. De sorte med grå indsatser - det er nyheden for 2011 - cykelsokker. De andre tre ryttere på Team4Danes bliver lykkelige, når de i morgen får hver deres pakke, som man kan se, så har jeg pakket tøjet til hver rytter... det er altid en glædens dag, når der kommer sådanne pakker - og så det ikke engang jul!
Kompressionsshorts kan man anvende når man løber - eller som os cykelryttere - bagefter eller ind imellem konkurrencerne. Hver gang vi tager os et hvil i USA, så er det planen at tage denne kompressionsshorts på, som så hjælper os med at restituere. Jeg kan love for, at den sidder stramt... nøj mand hvor hele "familien" bliver klemt på plads - men det føles godt på lårene.
Hvis ikke du har prøvet det... så er det altså på tide, at du også kommer ind i det 21. århundrede... besøg: http://www.sportsupport.dk/
Well - that was March. Cold - very cold, with snow, ice and a lot of wind. Anyway - it seems to clearing up a little bit, so better weather ahead. But even bad with weather, we have been training and preparring for RAAM.
This is the result of my training in March - from March 8 until March 31:
Torben have been doing the same training ... on www.bikelog.dk there is a top list of the most active bicyclist in Denmark - and both Torben and I made it on this list:
Within my own club (http://www.horsholmcykelmotion.dk/) I was the one doing the most km in March:
Go to go - in bed and then some more training tomorrow, and Saturday and Sunday and...
Man siger et billed siger mere end 1.000 ord... så det prøver jeg.
(Tror sgu ikke denne hue skaber mode ligggeee om lidt!)
Efter at have gennemført et 207km cykelløb den 26. marts, i køretiden 7. timer og 9 minutter - så er resultatet tydeligt.
Udover at jeg ligner en kikset munk med den hue på - så er det meningen, at du skal lægge mærke til saltet. Vildt ik?
Man fristes til at køre en æggemad, med mayo og ristede løg over den saltlage... mums & Bon Apetit!
[Hvis du vil kommentere dette indlæg skal du klikke på "Læs mere" nedenunder!]
Fedt... en 10 kg pakke er leveret med posten. Åbne åbne - næsten som juleaften!
Men vent - det er bedre, rent faktisk gaver der er fede og kan bruges til noget! (Undskyld familie...)
Vores sponsor www.batteribyen.dk har leveret første klasses varer.
Vi har hver fået:
Det hele blev opdelt i fire bunker - de andre bliver glade!
Tak til www.batteribyen.dk
[Hvis du vil kommentere dette indlæg skal du klikke på "Læs mere" nedenunder!]
In regards to our US fans (Thanks to Scott from Maine and Julie from Washington) - this blog story can be read in English, just click "Read more" - which in Danish is "Læs mere..." further down this page!
Torben, John og jeg deltog i et 207 km cykelløb lørdag den 19. marts.
Ikke nok med, at det er temmelig tidligt på sæsonnen at køre så lange løb, så var det både koldt (ca. 1 grad), fugtigt, sjasket, 3 punkteringer og jeg fik næseblood.
De 3 punkteringer stod Torben for - okay ikke noget man kan gøre for... eller hva?
Men næseblod - det er fandme svært at stoppe på en cykel med over 30 i timen! Det tog godt 15 min. at få det stoppet, men inden da nåede jeg selvfølgelig at blive sjasket godt ind i blod...
(Ja jeg ved det godt - fandme ikke noget kønt billed - og hjelmen hjælper bestemt ikke på det... tak Nyrup for det!)
Køretiden blev 7 timer og 35 minutter. Vi gentager samme løb næste weekend - mon ikke det kan gøres hurtigere?
[Hvis du vil kommentere dette indlæg skal du klikke på "Læs mere" nedenunder!]
Weekenden 19-20-21 februar 2011 kom raceren på landevejen - jeg kunne ikke holde den inde i garagen længere - nu ville den ud. Spinning har fundet sted siden november, og ganske hårdt og intensivt synes jeg selv.
Det blev til 45 km fredag aften (sent med lys på) på Principia raceren, og til 120 km lørdag og ca. 75 km søndag - men på Specialized cyklen, hvor jeg lige har monteret min nye Dura Ace 7900 gruppe på.
Søndagens træning var sammen med min lokale cykelklub, Hørsholm Cykel Motion (http://www.horsholmcykelmotion.dk/), så jeg var lidt spændt på formen. Men selv en fredags- og lørdagstræning på egen hånd havde ikke svækket formen så meget, at jeg ikke kunne følge med rundt på ruten søndag.... meeennn dem der kører rigtigt stærkt er heller ikke kommet på vejen endnu! Men formen er god her i februar måned - bedre end nogen side før på dette tidspunkt!!!
Dura Ace gruppen er perfekt. Gribbet er bedre end 7800, sådan mere langstrækt, så man bedre kan holde på flere forskellige måder. Jeg kan anbefale den nye gruppe - men bare husk (hvis du er hjemmebygger), at du SKAL bruge metalbøsninger på gearkablerne fra STI greb til rammen, begge steder - altså fire stk. metalbøsninger i alt. De følger med Dura Ace kabler 7900 serien, men du skal selv tage plastikbøsninger af gearkablerne og selv montere de nye metalbøsninger... husk det!
Dette er min favorit træningsrute - hvor jeg cykler hjemmefra til Hornbæk via Helsingør, og derfra tager jeg små veje hjem.
Der er ikke så mange højdemeter til Hornbæk, fordi jeg kører ad Strandvejen klangs kysten, men hjemad kommer der flere.
Hjemad er det meget små veje, så man møder næsten ikke andre biler eller ryttere.
På trods af, at vejret var godt - så var det koldt - minus 5-7 grader.
Vandet i min flaske frøs til is... så er det sgu lidt svært at holde sig vel-hydreret.
Der var også is flere steder på vejen, hvor det eneste sikre er at stoppe helt op og trække over... se selv hvorfor...
Men vigtigst af alt - så kom der træningskilometer i benene... så er sæsonnen i gang!
[Hvis du vil kommentere dette indlæg skal du klikke på "Læs mere" nedenunder!]
Holdet er inviteret med til Danish Bike Awards, hvor årets rytter, årets banerytter, bedste hold, årets motionist - der skal i alt uddeles 12 stk. priser i Cirkusbygningen onsdag den 23. februar.
Der er tale om et stort show - som CEC Event Compagny står for - og det er første gang det afholdes.
Der kommer mange af de kendte, bl.a. Bjarne Riis, Michael Rasmussen, Chris Anker Sørensen, Matti Breschel, Alex Rasmussen, Nicki Sørensen, Annika Langvad - og ikke mindst de fire kandidater, der er opstillet til prisen som årets motionist; Laurits Tørnæs, Eva Kjer Hansen, Kurt Jørgensen og Iben Madsen (Iben er min personlige favorit).
Så hvis du også deltager, så kan du måske kan du fået taget et billed sammen med Bjarne Riis, Michael, Matti, Annika... eller mig... ha ha ha!
Ses måske?
[Hvis du vil kommentere dette indlæg skal du klikke på "Læs mere" nedenunder!]
Selvom de fleste motionscyklister endnu ikke har fundet cyklen frem, og er igang med at brænde asfalt af, så står det anderledes til hos Team4Danes. Vintercyklen bruges flittigt, og spinninglokalet frekventeres 3-5 gange ugentligt. Men cyklen der skal bruges under RAAM, den er pt. skilt ad i atomer! Jeg er nemlig igang med at afmontere min Dura Ace 7800 gruppe og så sætte den nye Dura Ace 7900 gruppe på.
Årsagen til at jeg udskifter gruppen - på min elskede Specialized Roubaix S-works racer - er, at den har en 53/39 kombination af klinger. (For de uindviede betyder det, at det store tandhjul/klinge har 53 tænder og den mindre klinge har 39 tænder). Men turen på tværs af USA kræver en anden gearing - og i realiteten kunne jeg godt nøjes med at skifte sættet af de forreste klinger (kaldet kranken/kranksættet), men jeg vælger at gå planken helt ud - og skifter hele gruppen!
Med hele gruppen mener jeg gearskiftet foran og bagpå, skiftegrebene, bremserne, kablerne, kæden, krankboksen - og så selvfølgelig kranksættet med to nye klinger.
I stedet for 53/39 sætter jeg kompact kranksæt på, der har 50/34 tænder. Det er nemmere at træde rundt, når man skal over bjerge og bakker - og der kommer jo som bekendt 30.000 højdemeter på turen!
Jeg er færdig med skiftet meget snart - og venter således bare på, at vejret tillader min "rigtige" racer og komme ud på vejen, så Dura Ace 7900 kan afprøves.
Til dem der endnu ikke har afprøvet den nye Shimano serie - fra 105, Ultegra til Dura Ace - så kan jeg beretter, at grebet er noget anderledes. Det virker længere, og den yderste klump er ikke så stor som tidligere. Man kunne sige, at Shimano nærmer sig Campagnolo, fha. udseendet. Det føles bedre... men det ved jeg først efter første 200 km tur, for der får man virkelig nogle timer sammen med sin bedre halvdel. (Og her mener jeg min cykel...)!!!
Indtil da bliver det træning på min Rynkeby Principia Racer med en Dura Ace 7800 serie monteret, hvor grebene altså er gammelt design. Gæt selv hvor den gruppe kom fra!? Yes - left overs løber nedad... Virkeligheden er nok, at jeg formentligt er den eneste, der kører på en Rynkeby racer med fuld kulfiber udstyr og en Dura Ace 7800 gruppe... overkill? Niks - man må ikke gå ned på udstyr!
Mvh Christian Krause
[Hvis du vil kommentere dette indlæg skal du klikke på "Læs mere" nedenunder!]