Mit navn står op til flere gange ovenover (tak til webmasteren...) - og jeg er en ud af i alt fire ryttere, der tilsammen udgør Team4Danes.
På denne side vil jeg vise billeder, skrive lidt om mig selv, en hel del om min cykel og mit øvrige grej jeg anvender, så du kan få et indtryk af, hvilken "cykelfætter" og materiel, der her er tale om!
Jeg vil løbende skrive noget nyt, vise nye billeder... så hold øje med bloggen!
Go fornøjelse...


FAKTA:
Født: 6. juli 1966
Beskæftigelse: Officer i forsvaret, rang af major.
Idrætsbedrifter: Løb første marathonløb som 11 årig, og herefter 5 gange hvert år efterfølgende. Deltog i - og gennemførte - første Triathlon afholdt på dansk jord i 19-et-eller-andet-firserne, hvor jeg blev nr. 44 ud af godt 400 deltagere. Har spillet ishockey og fodbold hele livet - flere mesterskaber (fede oplevelser). Har gennemført diverse fysiske udfordringer i forsvaret, har fx gået Nijmegen Marchen på 160 km 6 gange, har gået en 100 km march i Belgien på under 24 timer, har gennemført Hollandsk faldskærmsuddannelse, været udstationeret i Afrika (2 gange), i Irak og Afghanistan - samt meget, meget mere.
Største cykeloplevelse: Cyklede med Team Rynkeby til Paris i 2009 og 2010 - for vildt! (Men mon ikke RAAM fremover vil flytte den overligger?). Skal også cykle Paris-Brest-Paris i august måned 2011... den oplevelse kommer nok også højt op på listen.
Var i Paris i 2009 og så Tour-de-France feltet komme ind i centrum og køre flere omgange. Klar nr. 2 på listen!
Ellers er det en ubeskrivelig fornemmelse, når det går op for en midt i et cykelløb - at den chance man lige har taget (har stukket af eller bare sat farten drastisk op - rent faktisk ser ud til at fungere! Man trækker fra, får et hul - vender sig om og kigger og kan se, at ingen af de andre tager initiativet og går efter en. Når man nærmer sig målstregen og bare indvendigt ved, at "nu er den der sgu" ... det er dælme sejt. Denne oplevelse havde jeg i 2009, hvor jeg vandt et eftertragtet løb i en kanon tid. Måske en af mine største konkurrencemæssige oplevelser. Samme følelse kom op igen, da jeg her for nyeligt i 2011 vandt et andet mindre løb... fedt, fedt & dobbelt fedt!
Favorit motto: Smerte er svaghed der forlader kroppen.
Cykkelmæssig baggrund: Min cykelmæssige opdragelse ligger helt tilbage i de tidlige drengeår, og min første cykel kom fra Schrøder cykler - en forretning der var i tæt dialog med Ordrup cykeklub og cykelbanen i Ordrup. Siden da har cyklingen været inde og ude af mit liv.
En hel ny epoke blev startet i 2009, hvor jeg sammen med min gode ven Torben Skafte var med til at starte Rynkeby Vordingborg holdet op, hvor man cykler fra Danmark til Paris til fordel for Børnecancerfonden. Hele holdet træner fra marts måned af og til selve løbet sættes i gang i juli. En fantastisk oplevelse. Billedet nedenunder er fra den belgiske by Huy, hvor der findes en berømt stejl bakke, der indgår i flere kendte cykelløb.

Jeg har også cyklet en del i Forsvaret - her iklædt "forsvarets uniform" - og klar til en 20 km enkeltstart.

Største RAAM udfordring/frygt?: At skulle køre igennem ikke bare en ørken - men flere ørkener! Varmen ligger fx i Death Valley på over 50 grader celcius i skyggen, og jeg frygter varmen bliver et problem. Jeg har af en sponsor fået en specialvest, der dyppes i vand, og så vil vesten nedkøle min krop med op til flere grader celcius. Alene det forhold, at det er svært at træne cykling i varmen giver også en lille uro i kroppen. Mon min lokale svømmehal vil brokke sig, hvis jeg tager min cykel og min hometrainer med ind i saunaen?
Træningsmængden: Oktober 2010 til februar 2011; ca. 10-15 timers træning ugentligt. Marts til april - ca. 15-20 timer ugentligt. Maj måned ca. 25 timer ugentligt og nedtrapning i hele juni måned op til løbet.
Cykelmateriel der skal anvendes under RAAM: Se mit blogindlæg længere nede (kommer snart), der i detaljerne beskriver den cykel jeg kører RAAM på.
Ramme: Specialized S-Works Roubaix SL-2
Gruppe: Shimano Dura Ace 7900 komplet gruppe med kompact krank/klinger 50/34, tandhjulskassetter 12-27.
Krankleje: Ceramic Speed keramisk kranklejer samt pulleyhjullejer.
Styr: Cisco Light kulfiberstyr, 44 cm bredde.
Frempind: 3T ren kulfiber (yeaaarrr!).
Hjul: Zipp 404, Fulcrum Racing 1 og Spinnergy Stealth PBO.
Dæk: Vredestein Fortezza TriComp 700 x 23c (med Ciclolinea dækindlæg i orange under træninger).
Sadel: Primær sadel er Selle SMP model Lite 209 med hul i midten - (fantastisk sadel man kan sidde på i timevis. Hvorfor bruger alle ikke den?) Sekundær sadel er Selle Italia Turbomatic Gel flow (med hul i midten) Special Team Edition med kulfiberstel.
Cykelcomputer: Polar CS400 med pulsmåler.
Navigationscomputer: Garmin Edge 800 samt en Garmin Oregon 550 (den bruger 2 stk. alm. AA batterier - kan derfor skiftes under turen!).
Cykelbukser & jersey: Extreme fantastiske bukser samt fede trøje (4 sæt der skal bruges igennem hele turen).
Strømper: CEP kompressionssokker (bike når jeg cykler samt recovery når jeg hviler). Også CEP reciovery shorts vil blive benyttet under hvile.